Ulla Gottlieb
Ulla Margrethe Gottlieb (født 31. marts 1945 er en dansk skuespiller og teaterinstruktør. Ulla Margrethe Gottlieb, skuespiller og instruktør, er datter af cand. mag. Erik Gottlieb og hustru journalist Else Gottlieb (født Høeg). Hun voksede op på Bornholm, læste hos Blanche Funch og blev uddannet på Odense Teaters elevskole 1966-69. Hun var ansat ved Odense Teater 1966-1970, hvor hun bl.a. spillede Kvinden i "Hiroshima, min elskede". Hun var i sæsonen 1970-71 på Gladsaxe Teater og fik i 1971 sit gennembrud som Margot i "Nu går den på Dagmar" på Folketeatret. Desuden havde hun engagement bl.a. på Det Danske Teater og fik i 1973 succes som Adelaide i musicalen "Guys and Dolls". I 1980erne erstattede hun efterhånden skuespillerkarrieren med instruktør-arbejde og iscenesatte i perioden 1982-1996 19 teaterforestillinger, bl.a. Lars Noréns "München Athen", "Hvem er bange for Virginia Woolf" på Göteborgs Stadsteater og "Måneskin" på Det kgl. Teater. På TV medvirkede hun i 1971 i "Tillykke Hansen" og samme år i Leif Panduros og Palle Kjærulff-Schmidts "Rundt om Selma". Ulla Gottlieb modtog Teaterpokalen i 1989. Hun dannede på et tidspunkt par med skuespilleren Henning Jensen.
- Titel: Ulla Gottlieb
- Popularitet: 0.715
- Kendt for: Acting
- Fødselsdag: 1945-03-31
- Fødselssted: Kongens Lyngby, Danmark
- Hjemmeside:
- Også kendt som: